Glas-smagning, har I prøvet det ?
Jeg prøvede det for nyligt hos H.J. Hansen i Odense, og jeg må sige at det var noget af en øjenåbner.
Meningen var, at vi hver fik 3 forskellige glas fra Riedel. Et Pinot Noir glas, et Shiraz glas og et Cabernet Sauvignin/Merlot glas.
Derudover var der tre forskellige vine, igen Pinot Noir, Shiraz og Cabernet Sauvignon. Først smagte man vinen i det glas den passede til, duftede til den, snakkede om den og smagte lidt mere.
Så smagte man den samme vin i de andre glas som den ikke “passede til” og jeg kan love dig for at der var forskel. Både duft, smag, og intensitet var pludselig en anden – alt afhængig af hvilket glas man drak af.
Det var vildt og sjovt at opleve at der var SÅ stor forskel. Jeg vidste godt at der ville være forskel, men den måde vinene ændrede sig på, var meget markant, og jeg er nu mere opmærksom på så vidt muligt at drikke vinen af det glas der passer bedst. Eller direkte af flasken for at forhindre utidig indblanding fra forkerte glas 😉
Det sjove er, at tænk hvis ens yndlingsvin man altid har drukket i et “forkert” glas slet ikke smager lige så godt i det “rigtige” glas ? MEN – chancen for at den er ENDNU bedre er alligevel større, så jeg kan kun anbefale jer at prøve 🙂
Jeg fik de tre glas med hjem der blev brugt under smagningen, og kom selvfølgelig også til at købe lidt vin med hjem så jeg kan lave en glassmagning herhjemme og skrive mere om det her på bloggen.
Prøv det!
28. juni 2017 @ 18:36
Ej hvor fint! Jeg har ikke selv prøvet det, men det lyder da meget hyggeligt 😀
Må vi se dine fine glas på et tidspunkt?
29. juni 2017 @ 10:57
Det var faktisk ret hyggeligt 🙂 og fedt at se de andres reaktioner når vinen ændrede smag 😀
Det kan du tro, laver snart et blogindlæg med dem <3