Let the games begin

Jeg er stille og roligt begyndt at smage lidt på vinen jeg har haft med hjem fra Frankrig. Jeg var jo forbi den lille økologiske  vingård Anna et André Durrmann i Andlau, hvor jeg som bekendt strejfede rundt med glade øjne og sommerfugle i maven.

Da jeg under en lille smagning med André (der rundhåndet delte ud af både erfaringer og dråber) smagte vinen blev sommerfuglene til velvoksne flagermus og jeg begyndte indvendigt at sidde at regne ud hvor mange penge jeg mon kunne bruge her, og stadig have nok til benzinen hjem.

Hovedregning er ikke min stærke side, og da især ikke under en vinsmagning, så jeg sjussede mig frem og håbede på det bedste.

Hjem kom jeg, og jeg har glædet mig til at smage vinene igen. Stille og roligt gå og kigge på flaskerne, planlægge, fantasere og vente. Til det helt rigtige tidspunkt.

Jeg kunne virkelig nærmest ikke vente med at få poppet en flaske Pinot Gris Fruité. I erindringen var det en dejlig frugtig, let hvidvin med en lille bitte smule røg i eftersmagen.

Det var den også i virkeligheden. Frugtig, let, og legende. Når jeg duftede til den fangede jeg de grønne druer og en hel del sportsvand. I smagen var der både honningmelon, hvid fersken, en lille bitte smule røg til lige at prikke til nysgerrigheden og til allersidst, lige inden jeg sank, kom der lidt honning snigende og rundede af.

Smuk vin – jeg planlægger allerede en tur tilbage efter mere.

Nogen bemærker måske det lidt sjuskede billede – beklager jeg kunne ikke vente på hverken det rigtige lys eller opsætning 😉