Kan man få forår på flaske?
Selvom det er efterår får jeg forår på hjernen af denne vin. Spæde nyudsprungne hvide blomster, sarte solstråler, nyslået græs og korte kjoler.
Umiddelbare og elegante bobler der summer af sjov, lethed og fest.
https://www.andrupvin.dk/calmel-joseph-les-effervescents-blanquette-de-limoux-brut
Let gylden i farven, der er fart på boblerne og i duften rammes jeg af en lille smule mandel og blomster.
I smagen er det mest grøn, sprød, saftig pære der rammer mine tanker, med mandel og blomst som andenviolin. Et dejligt og harmonisk samspil med en mild syre, der for mig giver nogle letdrikkelige, sprøde bobler der er perfekt at servere til gæster inden maden, eller til brunch når det skal være ekstra lækkert.
Jeg er fan – og den får 5 stjerner herfra!