Et smut til New Zealand…

Er det ikke længe siden jeg har anmeldt en vin fra supermarkedet ?  Det er altså ikke fordi jeg ikke vil, men bare fordi jeg har så travlt når jeg handler, at jeg stryger igennem så hurtigt jeg kan, som en lille, kort hvirvelvind, der bare hælder de vigtigste fornødenheder i kurven, du ved – vaskemiddel, sandpapir og lakridspiber.

Men så den anden dag, hvor jeg havde tid til at gå og ose lidt i vinafdelingen i Kvickly, røg der altså to flasker Pinot Noir fra New Zealand ned i kurven. Til den nette sum af 150 ,- for begge.

Selvom det er en oversøisk Pinot Noir, så er klimaet i New Zealand forholdsvist køligt, og om sommeren hvor dagene ellers er solrige og lune, er nætterne stadig kolde. Det betyder at vinen stilmæssigt læner den sig mere op af en europæisk Pinot Noir end en Californisk af slagsen.

Du kan læse lidt om forskellen her http://mindifiwhine.dk/2018/01/19/pinot-noir/

Jeg drak den ret kølig – næsten køleskabskold i starten for følge udviklingen undervejs. Det her er én af dem der faktisk smager rigtig lækkert når den serveres til den kolde side.

Der er masser af kandiseret viol, især i smagen,  og syrlige hindbær der godt lige kunne have klaret et par dage mere på busken, for at blive helt modne. Sommervarme solbær, og små, knaldrøde skovjordbær er der også, samt en finurlig smag af stilk. Altså stilk fra vindrueklasen.

Hvis du er blevet fristet af ovenstående, og svinger forbi Kvickly efter fyraften, vil jeg bare lige tilføje at den fint kan holde sig weekenden over i åben tilstand, hvis du stiller den i køleskabet. Jeg fik kun et lille glas samme dag jeg åbnede den, og selv på tredjedagen havde den spændstigheden i behold.

Faktisk kan det være ret spændende at observere hvad der sker med en vin, når den har været åben et par dage, hvordan noterne forandrer sig løbende, og nogle af dem forsvinder for at blive erstattet af andre der slet ikke var til stede på førstedagen.

Nå, nok om det. Det er fredag, og jeg håber I får en skøn weekend med vin i glasset og benene oppe.