Det lille hjerte…

Reklame

I en lille bitte, halv-vild, smuk og blomstrende kolonihave står en bænk. Der har den stået længe, og det kan man godt se. Utallige sommerlår har siddet der, små fugle er landet på den for at hvile vingerne og synge mod solen, regnen har kastet hårde dråber mod den, ofte flere dage i træk, og sneen har ligget tungt og vådt. I Månedsvis.

Når foråret kommer, og sneen smelter, kan man se det lille hjerte der for nyligt er blevet snittet i bænkens træ.

Nogen har mødtes der for at sidde stille og holde i hånd. Bobler er blevet drukket, lune lår har mødtes og en smørkniv mod mørnet træ har dokumenteret det hele.

Denne rosé champagne fra Vinomani er som at være i kolonihaven.

https://vinomani.dk/butik/nymphea-rose-grand-cru/

Smuk rosa farve, der minder om en solnedgang når den er allermest magisk.

Hen over kolonihavens lille, sortmalede hus, og de mange overfyldte blommetræer med grene der hænger dovent og faretruende tæt på jorden.

Duften er mild og fin. Friske mandler, gær og små, fine, lige knap modne hindbær.

Som dem der hænger spændstigt på buskene i massevis, og venter på at nysgerrige hænder plukker dem.

Smagen byder på små, mørkerøde skovjordbær.

Skovjordbær som dem der danner et velduftende bunddække i det bed hvor roserne står og blomster vildt og utæmmet. Ingen har klippet dem i flere år.

Ribs fylder også en del i munden, både så snart boblerne rammer, men også i eftersmagen. Små, syrlige, solvarme ribs der bider lidt i læberne og efterlader én med et smil.

Luftig, flirtende candyfloss som den dag parret kom forbi bænken, lige efter der havde været marked i byen. Fedtede fingre, og læber der smagte ekstra sødt.

Syrlige, sprøde, grønne æbler, som dem der hænger rundt omkring på det lille, skæve træ nede allerbagerst i haven.

I eftersmagen er der fine citrusnoter, der minder om den lille skål der står i vindueskarmen i husets køkken.

En smuk, hvid skål fuld af citroner, med små skår i kanten der fortæller at det ikke er de første citroner den huser. Og heller ikke de sidste.

Boblerne er intense i munden, og så alligevel blide. Som stemningen på bænken, når lårene mødes, og fingrene flettes.

Jeg behøver sikkert slet ikke at skrive at det her er en champagne jeg gerne vil smage igen, imens jeg lukker øjnene og lander på bænken. Igen.

Nyder stilheden og solen, plukker et par hindbær og lader mine fingre glide hen over hjertet.

At den så også er produceret af et par der forelskede sig i hinanden (heldigt nok 😉 )  og udover at dyrke det, også begyndte at lave kærlighed på flaske sammen, gør bare det hele endnu bedre.

https://vinomani.dk/producent/champagne-petit-bajan-avize-verzenay-frankrig/