En solrig søndag i september…
Det føles som længe siden, og så alligevel ikke. Den dag jeg hjalp med at få høsten i hus hos Stokkebye
https://bystokkebye.com/the-story/
Når jeg sidder her og lukker øjnene imens jeg genkalder mig billederne fra dagen, kan jeg næsten mærke dem.
Solstrålerne der velvilligt kastede sin varme på de i forvejen røde kinder, den milde duft af græs og en summen af snak og grin.
Mine øjne der slog gnister ved synet af druer på rad og række, og mine hænder der forsigtigt tog fat og plukkede de solvarme drueklaser, som om de aldrig havde lavet andet.
Det føltes både helt uvant, og ufatteligt trygt på én gang.
At gå i en vinmark er for mig ren opladning, og det føles altid som om jorden omkring stokkene er fuld af energi.
Så selvom det var én af de søndage hvor jeg havde fået alt for lidt søvn, og var vågnet nærmest rundtosset på sofaen efter hvad der vidst bedre kan beskrives som ‘et langt blink’ mærkede jeg intet til det fra det øjeblik jeg blev budt velkommen af Helle foran vinstokkede.
Hun fortalte en hel masse, og jeg hørte det meste. Men engang imellem zonede jeg ud, og stirrede nærmest forelsket på druerne.
Jeg kunne se hende mund bevæge sig, men jeg fangede ikke ordene. Næsten samme fornemmelse jeg havde i undervisningssituationer i folkeskolen, men alligevel helt anderledes – for her ville jeg virkelig gerne være.
Længe.
Nogen tænker måske at det jo bare er en hel masse frugt samlet på ét sted.
For mig er det magi.
Det er det også for Helle og hendes mand Jacob der driver stedet på lige dele hårdt arbejde, passion og drømme.
På et tidspunkt, da Helle og jeg stod på hver sin side af en vinstok fuld af perfekt modne L’ Acadie Blanc der forsigtigt blev klippet af og lagt i de efterhånden tunge fletkurve, kunne jeg se hun stod og smilede for sig selv imens.
Den kærlighed de har til deres arbejde, kan tydeligt smages i vinen. Under frokosten, der blev serveret i deres store smukke orangeri med udsigt til vinmarkerne, fik jeg og de andre medhjælpere under høsten, blandt andet Jimmi Korsholm der driver Korsholm Vin http://korsholm-vin.dk nemlig lov til smage lidt forskelligt fra deres sortiment.
Vi skålede frokosten i gang med et glas “Stella” – deres mousserende vin der var lige som jeg havde forestillet mig da jeg så den.
Let, livlig, frugtig og med små bitte bobler der kildede i næsen og fik mig til at smile per refleks.
Snart blev der serveret Boeuf Bourguignon i store smukke porcelænsskåle, smørblød kartoffelmos og rigelige mængder Pinot Noir, hældt op ad en gavmild vinmager.
Og er der noget der gør en lille lavstammet vinblogger glad, er det Pinot Noir (+ chokoladecroissanter, lange kys, smukke kjoler og varm kaffe)
Efter frokosten var der heldigvis et par timers arbejde i markerne tilbage, og en smuttur hen i deres nye vineri før jeg glad kørte tilbage mod byen.
Hvis du har lyst til at udforske dansk vin, kan læse lidt mere om deres udvalg lige her – jeg lover at du ikke bliver skuffet!
Èn ting er sikkert. Jeg håber at gense stedet og dem der har skabt det, ved dette års høst.
