Er det ved at være tid til lidt rosé?
Hvis du spørger mig, er det altid sæson for rosé. Men det er som om, det smager ENDNU bedre når solen skinner, kjolerne er korte og håret krøller efter de endeløse badeture ved stranden.
Eller når du sidder i haven på en havestol der trænger til at blive malet, med forårssolen direkte i ansigtet, og et stort glas rosé, der er blevet hældt op af en gavmild “kun til kanten” type.
Scaia fra https://www.eventyrvin.dk/shop/11-italien/223-scaia-rosato-2017/ kan man simpelthen ikke undgå at blive lidt vild med.
Smuk, smuk lys farve og let og frisk i stilen.
Den dufter helt fantastisk af nyudsprungne roser, som går igen i smagen med helt fine noter af små, tæt på modne hindbær og gule mirabeller.
Jeg synes det er et lækkert glas, og det er en af dem der kommer til at gå igen herhjemme hos den lille lavstammede. Personligt synes jeg også det er ret fedt, at den er til at betale uden at skulle sælge hverken cykel eller skosamling først, og man får meget vin for de 90,- den koster flasken.
Jeg forestiller mig den til grillede pizzaer, sommersalater fulde af bær og vandmelon, pastaretter og en helt simpel risotto.
Lyder den også som noget for dig ? Jeg er solgt, i hvert fald!