Et sikkert sommerhit…Rosé Portonic
Hvis ikke du allerede brugte hele sidste sommer på at blive solbrændt med et glas Rosé Portonic limet til hånden, kan du tage det helt roligt.
Det bliver snart sommer igen. Kjolerne bliver kortere, de lyse aftener bliver længere, bøfferne får grillstreger og roséportvinen bør altid være at finde i køleskabet.
Ligesom citroner, gin….og bacon.
Roséportvin smager skønt som den er, iskold og gerne med et par isterninger.
Men en af mine yndlings-drinks om sommeren er en Rosé Portonic.
Den er læskende, og lækker og smager af sødmefulde røde bær.
Opskriften kommer her:
1 del Rosé portvin
2 dele tonic
Masser af isterninger
Et par friske bær som pynt
Det er alt der skal til, så udover at være virkelig lækker, er den også mega nem at lave og er genial hvis man får gæster i haven…Eneste problem er at de 100 % bliver længe hvis den her kommer på bordet, så server den kun til nogen du kan lide…
God fornøjelse!