Hvem er jeg?

Der er kommet en masse nye læsere til, så jeg vil lige kort fortælle lidt om mig selv.

Jeg hedder Anja, men hvis du vil være helt sikker på jeg reagerer, skal du bare kalde mig ‘Chefen’

Privat er jeg kæreste med verdens flotteste mand som jeg er fuldstændig vild med, elsker kjoler, vin, chokoladecroissanter, sort kaffe, seriedates på sofaen (lige for tiden står den på Breaking Bad) og så har jeg mit eget firma ‘Mind if I W(h)ine.

Mit firma startede med bloggen her, fordi jeg fandt ud af at jeg elsker at dykke ned i hvordan vin dufter og smager.

Og skrive om det.

Formålet var også at få skabt en platform, hvor ALLE kan være med til at snakke om vin, ligegyldigt om man er sommelier eller kun lige ved at der er noget der hedder rødvin og hvidvin.

Væk med vinsnobberi, og ind med nysgerrighed.

Jeg oplever at rigtig mange bruger min blog og sociale medier som inspiration til nye vinoplevelser, og det er jeg mega glad for.

Det var nemlig lige det jeg gerne ville, så I slipper for at stå i Kvickly fredag eftermiddag og febrilsk lede efter aftenens vin, imellem mærkelige franske navne og uigennemskuelige etiketter (som jeg selv har gjort så mange gange, tidligere)

Så tak for jer. Tak fordi I læser med, jeg er vild med det!

Hvis I har spørgsmål, så kom endelig med dem, jeg vil besvare så godt jeg kan.