Mind if I W(h)ine?Mind if I W(h)ine?
  • forside
  • Vin
  • Opskrifter
  • Spisesteder
  • Vin fra supermarkedet
  • Vinbar
Sauvignon Blanc
24. juli 2019

Sauvignon Blanc

Kend din drue

Ej hvor har jeg glædet mig til at skrive dette indlæg. Det er 1000 år siden jeg sidst har lavet et ‘Kend din drue’ blogindlæg, og nu var det som om det bare ville ud.

I dag er det den lille, buttede, grønne drue Sauvignon Blanc der har hovedrollen.

Vine lavet på Sauvignon Blanc er ofte friske, ranke, intense og syrerige i stilen og mange af dem jeg har smagt har haft tydelige noter af især hyldeblomst og stikkelsbær.

Du vil også ofte opleve dufte eller smage af nyslået græs, asparges, kiwi, grønne meloner og citrusfrugter.

Vinens dufte og smage afhænger meget af  hvor i verden druen er dyrket, og hvilke fremstillingsmetoder der er blevet brugt i vinkælderen.

Er druen dyrket i et varmt område, synes jeg det frembringer de mere bløde noter af hvid fersken og tropiske frugter som ananas og mango, og den større mængde sukker i druen på grund af de mange soltimer, giver vinen et lidt sødere udtryk.

I de køligere områder er det ofte lime, stikkelsbær, kiwi og de mere mineralske og friske noter der kommer til udtryk.

Fadlagret Sauvignon Blanc, også kaldet Fumé Blanc, er meget mere cremet og blød, på grund af påvirkningen fra egetræsfadet, men man er stadig ikke i tvivl om hvilken drue der er i glasset.

Hvis Sauvignon Blanc var en kvinde ville hun stå helt rank på et surfboard, glidende hen over en kæmpe bølge med solbrun hud, stram våddragt, langt lyst hår med saltvandskrøller, og små fine rynker om øjnene på grund af alle timerne på brættet i den bagende sol, i kombination med hendes letsindige forhold til solcreme.

Hun er ‘carefree’, nysgerrig og legesyg, og så har hun altid et lille smil på læben.

Sauvignon Blanc er lækker til lette retter med fisk og kylling, retter med asparges eller sprøde sommersalater – men jeg synes især den er genial som hyggevin på stranden en af de aller-varmeste sommeraftener.

Lad hende køle ned i det kolde vand i vandkanten, imens du spreder tæppet ud på det lune sand, og finder de salte snacks frem – det kan ikke gå galt!

Kan I huske “Kend din drue”

Related Posts

Kan I huske “Kend din drue”

Kend din drue

Kan I huske “Kend din drue”

Gewurztraminer

Kend din drue

Gewurztraminer

Nebbiolo

Kend din drue

Nebbiolo

Cabernet Sauvignon

Kend din drue

Cabernet Sauvignon

Populære posts

  • Små pæne flasker boblerSmå pæne flasker bobler
  • NebbioloNebbiolo
  • Mit første sponsorerede indlæg, YAY…Mit første sponsorerede indlæg, YAY…
  • mousserende rødvin, min nye bedste venmousserende rødvin, min nye bedste ven
  • Aperol SpritzAperol Spritz
  • Pink Sangria – solskin på kandePink Sangria – solskin på kande
  • Brunch-CocktailBrunch-Cocktail

seneste kommentarer

  • Lotte F: Den der "kold før 12" ser lækker ud😀 jeg tænker det er fordi den godt kan drikkes før kl.12?? Ikke……
  • Rikke Simonsen | Flyv med mig: HAHA hvor det genialt! :D…
  • agotesimbaq: http://doxycycline-cheapbuy.site/ - doxycycline-cheapbuy.site.ankor onlinebuycytotec.site.ankor http://tadalafilcialis-cheapestprice.site/…
  • Freja: Elsker dit nye tiltag!! :) <3…
  • Lotte Fogde: Ja bobler er en dejlig gave. Dejligt at høre om nogen der nyder vin uden at have det……

Kategorier

  • Bobler
  • Champagne
  • Chefen
  • Cider
  • Cocktails
  • Dansk vin
  • Frikadellevin
  • Frosé
  • Gin
  • Hvidvin
  • Kend din drue
  • Kvinder og Vin
  • Mad med vin
  • Nydelse
  • Office of the day
  • Opskrifter
  • Portvin
  • Rosé
  • Rødvin
  • Sangria
  • Spisesteder
  • Tilbehør
  • Vin
  • Vin fra supermarkedet
  • Vinanmeldelser
  • Vinbar
  • Vinhuse
  • vinshopping
  • Vinsmagning

Menu

    Om

    Vin i alle afskygninger. Anmeldelser, opskrifter, erfaringer, vinbutikker, vinbarer, og ord. Mange ord - om vin.

    Søg

    © Mind if I W(h)ine? 2021
    Design AnneBilling.dk