Chefens dagbog – min februar i ord og billeder
Min februar har budt på en del dejlige eftermiddage med alle mini cheferne.
Eftermiddage med børn er jo ikke umiddelbart altid dejlige, men efter vi er begyndt at spise stort måltid om eftermiddagen og så bare lige en let snack inden sengetid, er det som om deres overskud er steget, og jeg synes det er mega hyggeligt at lave mad til dem, imens de sidder på køkkenbordet og prøvesmager undervejs.
Emilio spiser ALT han kommer i nærheden af, selv mine smoothies med grønkål i, imens Bella er mere selektiv og kigger længe og indgående på selv en romkugle før hun tager en bid og skeptisk vurderer om den er godkendt.
Croissanter spises uden skepsis ved begge. Naturligvis.
Tornadoernes fødselsdag blev fejret. Bare dem og jeg, en masse kram, sang, gaver, balloner, croissanter og glædestårer over hvor dejlige de er.
Jeg har drømt om forår og sommer, og prøvet sommerkjoler på, imens jeg lukkede øjnene og forestillede mig lunt sandstrand, fyldte champagne glas, og en varm hånd solidt plantet på mit lår.
Nogle handleture var sjovere end andre, og man kan altid se på båndet ved kassen, om jeg er alene hjemme eller ej.
Om det er twin-life eller kimono-life.
Der var morgener der bød på toasts a la Chefen, og det synes jeg virkelig I skal prøve – de skal bare lige en tur i panini maskinen, til osten smelter. OMG.
En sen aften var osten på tallerknen næsten lige så sexet som hende der havde lavet maden. Men også kun næsten…for je suis elle.
Det var seriøst en lækker ret, og jeg glæder mig allerede til at lave den igen.
Bacon, fløde og burrata burde man faktisk altid have i køleskabet. Ligesom champagne.
I februar har det kildet i min mave.
På fullblown koloni af sommerfugle på speed måden.
Olivias fødselsdag blev fejret med tur i svømmehallen, gaver, kager og kaffe på café. Elsker alenetid med min lille yndlingsdame.
Jeg har også brugt tid på at spise peanutbutter direkte fra glasset, imens jeg garanteret tænkte på noget lækkert. Som f.eks kaffe, kjoler eller læber.
Ture på legeplads med mini chefer. I bidende kulde men med kager. Og en uvis mængde af tålmodighed.
Børn er jo små, højlydte tikkende bomber.
En lørdag aften spillede jeg basket nede ved havnen, og jeg bliver så begejstret når jeg spiller med bolde, at jeg endte med at have ondt helt øverst i ribbenene i flere dage efter.
Jeg har drukket varm kaffe, kun iført en af mine yndlingskjoler og et drys morgenhår.
Total yndlingsting, og pludselig er der gået flere timer med det, uden jeg har opdaget det.
Der var også en søndag med vinterbadning i ISKOLDT vand, efterfulgt af bænk i solen og høje grin i flere timer med en af mine yndlingsdamer. Veninde-life når det er bedst.
Vi blev veninder sidste sommer, fordi jeg så hende komme gående i gågaden i midtbyen med hendes store flotte krøller, bare ben og ankellange nederdel – og så cyklede jeg forbi hende og sagde at hun var virkelig smuk.
Hun sagde tak, jeg trillede videre og så råbte hun “Jeg følger dig på Instagram”
Jeg hoppede af cyklen, vi snakkede, hun inviterede på kaffe en dag og sådan blev jeg en veninde rigere.
Jeg har i februar udviklet en mindre afhængighed af en bestemt salat og romkugler fra mit nye yndlingsted i byen “Chopped” og samtidig fået 1000 idéer til de vinsmagninger jeg skal afholde i den kommende tid.
Et par bløde kjoler er røget i kurven, imens jeg drømmer om en helt speciel kjole jeg er forelsket i, og snart klikker hjem – og et uvist antal vandmeloner er blevet indtaget.
Både morgen, middag og aften…mest aften faktisk, når jeg sidder under dynen i kimono og scroller igennem instagram og smiler af hvad alle I andre har lavet i løbet af dagen.
Og så jeg jeg begyndt at træne i træningscenter igen.
Jeg havde fuldstændig glemt hvor meget jeg nyder det.
Alt ved det elsker jeg.
Det tætsiddende tøj, den varme hud der får sådan en smuk farve, sveden der løber helt stille, den høje musik i ørerne, og så lyden af mit åndedræt der bliver tungt og hurtigt.
Februar var nice!
Kh Chefen 💗
